Gratis brænde- ved selvskovning

På Store Lyngdal har vi 10 tdrl. skov, der skal
plejes.
Ved førstegangsudtynding og oprydning får man
det brænde med, man fælder efter anvisning. Ved
ældre træer deles brændet med ejeren
Fældningen finder sted hvert år i februar - marts.
Terrænet er vanskeligt og kræver megen tid og
tålmodighed. Til udkørsel af brændet kan man
evt. låne en traktor og vogn.
I den kommende sæson skal vi have udtyndet
gran og birk og enkelte større bøge.
Der er normalt meget stor interesse for at skove
og flere af vore selvskovere er med år efter år. Vi
modtager derfor kun henvendelse pr. e-mail og
kan af samme grund ikke påtage os at besvare alle
henvendelser. Man kan forvente svar 1. februar,
hvis vi har plads til jer, og man får naturligvis
mulighed for at bese området, inden man går i
gang.
Send os en mail, hvis I er interesserede i at skove i 2018.