Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Økologisk kviekød af græsfodrede charolais-krydsninger, krogmodnet i 22 dage


Kød fra kvier (hundyr mellem 1 og 2 år) er magert, mørt og velsmagende. Charolais er den mest udbredte kødvægsrace i Frankrig.

Kvæget lever her på Store Lyngdal i det fri året rundt med adgang til en stor, åben løsdriftsstald. De græsser om sommeren i engene, hvor de plejer naturarealer, der ellers ville gro til i krat. Om vinteren holder de til på højereliggende marker, hvor de får et tilskud af hø. De lever hele livet udelukkende af mælk fra moderen og græs. Dyrene er ligesom markerne og engene økologiske.

Vi sælger kødet fra de unge kvier som ½ pistoler, - d.v.s. ryg og bagpart -, ca 20 til 30 kg, finparterede, pakkede, klar til fryseren. Kødet er modnet på krog i 16 til 22 dage.
En pakke med ½ pistol indeholder:
T-bone,
højrebsteg,
entrecote,
roastbeef,
wienerschnitzler,
benløse fugle/bankekød,
tern/strimler,
culotte/cuvette,
tykstegsbøffer,
osso buco,
hak og suppeben.

De ældre dyr - kviernes mødre - sælger vi som hakket oksekød. Det er magert med et indhold af fedt på ca 8 - 12%.

Alle dyr leveres direkte fra marken til slagtehuset.

Kødet hakkes umiddelbart før udlevering.



Tryk her for at se udskæringen af en kvie
Tryk her for at se anvendelsen af kvien